TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV HER

Installation hos Affald Plus

 

Forrige fredag gik verdenen i sort

Black Friday får shoppegenerne frit spil.

Fra sofaernes bløde hynder og kontorstolenes ergonomiske indstillinger, købes der ind via alverdens webshops.

 

Folk sidder klar ved tasterne, og fylder imaginære produkter i indkøbskurven som om det var en guld Kählervase til salg i 2014.

(Kan du huske dén sag?)

 

Når dagen er gået

Og VISAkortet er tømt.

Starter ventetiden

Tik Tok

 

Hvornår bliver pakkerne leveret?

 

Købet er gennemført og pakkerne skal ud

I 2017 endte salget, ifølge Nets, på 2,117 milliarder kr.

2.117.000.000 danske kroner.

Det er det største beløb der nogensinde er handlet for på én dag i Danmark.

For Post Nord og GLS betød det pakkerekord:

• Post Nord leverede ca. 500.000 pakker tirsdagen efter i 2017.

• GLS rapporterede at deres antal af pakker var mere end fordoblet, sammenlignet med 2016.

Det samlede antal pakker er efter Black Friday / week / weekend estimeret til at være 1-2 millioner pakker.

 

Transportbånd til pakkehåndtering

Hos pakkedistributørerne som f.eks. UPS og GLS er det transportbåndene som flytter pakkerne fra de ankommer med lastbiler, igennem sorteringshallerne, til de leveres til lastbiler, varevogne og budcykler.

For at holde oppetiden konstant på transportbåndene servicerer vi dem 24/7.
Det vi bl.a. hjælper med er:

• Reparation af transportbånd der er flænset op af en pakke der er kørt skævt.

• Udskiftning af slidt kugleleje

• Smedning af vinkeljern på mål, der gelejder lastbilerne korrekt ind til transportbåndene.

Helt overordnet sørger vi for udskiftning og reparation af transportbånd og rullebaner, samt mekaniske dele som lejer, motorer, stålkonstruktioner etc.

 

Så sent som ugen før Black Friday havde vi faktisk et nedbrud både hos UPS og GLS. Det krævede selvfølgelig hurtig behandling, da vi udmærket er klar over at absolut intet må være i stykker eller skabe forsinkelser hos distributionsfirmaerne.

Et af deres væsentligste konkurrenceparametre er nemlig deres leveringstid.

 

Fremtidens skrappe krav til leveringstider

I København og Århus er leveringstiden på pakker fra Miinto (modetøj) nede på 80 min og i Amsterdam klarer de den på 60 minutter.

Tendensen er helt klart at vi bevæger os hen i mod nogle helt andre leveringstider end vi før har været vant til.

Logistikken, herunder tiden på transportbånd, skal derfor skæres ned til det absolut minimale og stadig skabe værdi.

 

Specialdesignede transportbånd

Hos Ellegaard har vi mange års erfaring i specialdesignede transportbånd der er tilpasset virksomhedens eksisterende og fremtidige behov.

Det kunne f.eks. være hurtigere båndhastighed, flere automatiske processer og optimering af pakkeflow.

Inden du beslutter dig for hvad dit transportbånd skal kunne så hiv fat i os.

Vi kan helt sikkert bringe nogle betragtninger i spil som vil fremtidssikre løsningen og dermed gøre den mere økonomisk.

Vi har mange gode historier fra det virkelige liv; vi udvikler hele tiden nye produkter samtidig med at vi holder den eksisterende maskinpark i gang med vores 24·7 service over hele landet. Det har vi nu gjort i over 50 år.

Vores friske gutter brænder for at dele ud af deres viden, så vi har derfor besluttet os for at dele de gode historier med jer!

67 elefanter i timen

Black friday

Hold øje med denne side...

When sh!t hits the fan...

Følg os på

Ellegaard   tlf. + 45 8020 8020    fax +45 8020 8019   mail: pe@ellegaard.com