Job
Aktive jobopslag
Inaktive jobopslag
Har du et godt drive og går du efter at vinde, vil vi gerne have dig på holdet.
Ellegaard søger en resultatorienteret sælger, som kan skabe tillid i ‘marken’. Du har i dag et godt netværk og er kendt for at skabe gode relationer. Ellegaards nuværende sælger har valgt at søge nye udfordringer efter 20 år i firmaet, så vi søger hans afløser.
Din opgave bliver at servicere nuværende kunder samt udbygge kundeporteføljen i distriktet. Vi ser gerne, at du har bopæl på Fyn, da der forekommer enkelte ture til Vest Sjælland. Du vil få 7 gode kollegaer at sparre med, som hver især er specialister på deres område.
Du vil være tilknyttet kontoret i Viborg, men din daglige kontakt med kollegaer er på telefon eller mail. Det er derfor vigtigt at kunne motivere sig selv og få videregivet de informationer som andre skal agere ud fra.
Ellegaard ønsker en teknisk velfunderet sælger, med erfaring fra en tilsvarende stilling. Du har forståelse for alle facetter i den gode salgsproces og har et godt købmandskab.
Som person er du tillidsvækkende og imødekommende, du kan åbne døre og afslutte en handel. Du er selvkørende og arbejder struktureret. Du er vant til at arbejde ud fra budgetter og kender vigtigheden af løbende registreringer i CRM. Du har erfaring med udarbejdelse af tilbud og får fulgt op på igangværende opgaver.
Som person er du nysgerrig, og god til både at lytte og spørge, således du får afdækket kundens behov og forventninger. Du kan om nødvendig tage en hurtig beslutning og ser muligheder fremfor begrænsninger.
For den rette person, tilbydes en stilling med stor indflydelse på din egen hverdag. Virksomheden har et godt arbejdsmiljø, hvor alle arbejder hen mod det samme mål. Der vil være en attraktiv lønpakke med firmabil, mobil, pc, internetopkobling og pension.
Temp-Team forestår udvælgelsen til denne stilling, så din ansøgning med relevante bilag bedes sendt ved at klikke
på ‘ansøg her’.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Senior Account Manager Pia Christensen på 97 21 69 21.
Da man ønsker ansættelse snarest, behandles ansøgningerne løbende.
Ellegaard fremstiller transportbånd, tromlemotorer, ruller m.m. til mange forskellige erhverv blandt andet fødevareindustrien, landbruget og bulk industrien.
find os her
ELLEGAARD COMPONENTS A/S
CVR: 18 66 06 44
Skriv til os